Optimer dit revir og slå et slag for biodiversiteten – her er 5 gode metoder!
Vær med til at skabe mere liv i den danske natur - det behøver ikke koste en formue!

En køretur gennem det danske landskab vil bekræfte vores store historie og tradition for landbrug. Det anslås at op imod 60% af det danske landskab er underlagt landbrug. Landbruget omfatter delvist enge, skov og braklagte marker, men den største del af  landbrugets arealer er udlagt til afgrøder. I Danmark har vi et meget effektivt landbrug, hvor generationers optimering og dygtiggørelse har medført, at produktionen af de ønskede afgrøder er maksimeret. Bagsiden ved medaljen er dog, at vi har fået meget store marker med monokultur, og uden så mange hegn imellem markerne som førhen. Dette har medført, at biodiversiteten disse steder er sammenlignelig med en gold ørken. Store områder med marker tilsået med enkelte afgrøder, der sprøjtes med pesticider, minimere levevilkårene for insekter, som er en naturlig og nødvendig fødekilde for blandt andet agerhøns og fasaner. Pesticiderne udrydder samtidigt ukrudt og andre græsarter, som er essentielle for harens tilkomst. Et landskab præget af store sammenhængende marker med monokultur skaber en lav biodiversitet, som i alle aspekter medvirker til forringede levevilkår for vildtet og naturen.

Vilkårene behøver dog ikke at være så svækkede. Du kan for relativt få penge forbedre levevilkårene for vildtet markant, ved at øge variationen af planter visse steder på din ejendom! Vi har samlet 5 gode metoder, der alle har det til fælles, at de kan forbedre levevilkårene for dit vildt, hvilket naturligvis også gavner den brede biodiversitet. Og det behøver ikke tage lang tid eller koste dig en formue!

 

1. Vildtstriber

 

2. Barjordsstriber

 

3. Insektvolde

 

4. Lærkepletter

 

5. Vildtremiser

Vildtstriber

Vildtstriber er typisk striber, der er tilsået med eksempelvis en vildtblanding, blomsterblanding eller blot fritlagt til vilde planters tilvækst. Striberne danner ofte grundlag for et rigt insektliv og kan indeholde frø som spises af især fugle. Vildtstriber er tilmed velfungerende for vildtet som skjulested. Vildtstriberne bliver i høj grad indtænkt i markdriften, så foruden fordelene for vildtet, bliver der kompenseret for blandt andet overlap og dobbelt kørsel, som har effektivitetsfremmende aspekter. Formålet med vildtstriberne er at bryde større dyrkningsflader og dermed skabe variation i landskabet. Ved overvejelse af vildtstriber skal der dog indtænkes hensyn til den allerede etablerede bedrift. Herunder kan nævnes, at bestemmelser omkring kornafgrøder i renbestand på braklagte marker ikke er tilladt. Desuden er der ikke en kvælstofnorm (kgN/ha) for bi- og vildtvenlige tiltag, hvorfor disse tiltag medfører, at du er pålagt at nedsætte kvælstofnormen svarende til hvor mange procent striberne eller voldene dækker af markens areal.

Barjordsstriber

Barjordsstriber, er åbne utilsåede arealer på op til 3 meter i bredden, som oftest gavner ved sin tilstedeværelse langs allerede etablerede læhegn. Barjordsstriber er en nem og effektiv måde til at skabe variation på sin bedrift, da disse anlægges og plejes mekanisk med en gåsefodsharve eller lignende. Alt efter vækstforholdene er det optimalt at foretage en harvning hver tredje til fjerde uge. Foruden det økonomiske i at lave et så simpelt vildttiltag, er fordelene for vildtet tilmed også talrigt. Her kan nævnes muligheden for at der kommer lys og varme til jorden, som er et vigtigt element for at småvildtet kan tørre efter en regnbyge. Tilmed har vildtet også mulighed for at renholde fjerdragten ved at støvbade. Barjordsstriber langs levende hegn og dyrkningsflader er desuden velfungerende ledelinjer for vildtet i det åbne land, og er med til at sikre en vis spredning af vildt, krybdyr, padder og insekter.

Insektvolde

Insektvolde kan etableres ved hjælp af at pløje jorden sammen fra to sider. Processen påbegyndes med en stribe på seks til otte meter, hvorefter der af flere omgange trækkes jord ind mod midten ved hjælp af en almindelig plov. Den ideelle opbygning af insektvolden er 0,5 m – 1 m i højden og 1,5 m – 2 m i bredden, og den skal placeres med bedst i forhold til solen, gerne øst-vest orienteret da der her kommer størst sol/skygge effekt på insektvolden. Insektvolden laves så den altid er mulig at pløje væk igen, hvis den ønskes erstattet. I forbindelse med overgangen fra insektvold til marken, skal der så vidt muligt laves en kontrolleret og flad overgang. Hvis der alternativt kommer en dyb kant, eller lignende, vil denne fungere som en fælde for insekterne, småvildtet og hønsefulgene. Det er helt afgørende for insektvoldens succes at denne ikke placeres nær store træer, da rovfugle anvender disse som udsigtspost og dermed har god mulighed for at anvende insektvolden som nem fødekilde. Insektvolde er som udgangspunkt græsklædte volde, hvor der med fordel kan anvendes tuedannende græsser herunder hundegræs, fløjlsgræs, strandsvingel, rødsvingel, engsvingel eller timoté, som kan anvendes rendyrket eller i kombination med hinanden. Disse volde skaber de rette livsbetingelser for insekter, blandt andet som overvintringssted, og danner tilmed gode forhold for rededækning for hønsefuglene. Insektvolden vil også øge forekomsten af rovinsekter, og skadevoldende insekter vil derfor i højere grad blive holdt nede. Insektvolden bør henligge urørt, da alderen er afgørende for succesen.

Lærkepletter

Lærkepletter er maskinskabte bare pletter i en tilsået mark, hvor der ikke sås plantedække i et maksimalt omfang på 100 m2 pr. lærkeplet. Lærkepletterne er et resultat af at hæve såmaskinen et kort stykke ved tilsåning af marken, hvorfor der bliver en plet i kulturen, og det er derfor et nemt tiltag at afprøve i sin bedrift. Det er essentielt at etablere lærkepletterne med velovervejet afstand til læhegn og kørespor, da disse fungerer som ledelinjer for rovpattedyr. Dette vildttiltag skaber bedre muligheder for at de jordrugende fugle, kan bygge rede og finde føde. Samtidigt gavner tiltaget også andre smådyr og insekter, der lever på jordoverfladen.

Vildtremiser

Vildtpleje kommer i mange variationer, og indtil nu har vi beskrevet tiltag, der nemt og forholdsvist billigt kan etableres. I det følgende vil vi undersøge muligheden for at lave en vildtremise, som alt andet lige vil kræve en større investering i både tid og penge, men som vil gavne vildtet og naturen i mange år fremover. 

 

En vildtremise kan beskrives som et paradis i midten af den golde ørken. Hvad enten vildtremisen anlægges med fokus på det klovbærende vildt, fasaner eller ænder, vil den gavne hele naturen på tværs af vildtarter. Vildtremiser etableres ofte med flere formål for øje heriblandt at forbedre biodiversiteten, skabe læ, tilføje naturlig næring til vildtet og insekterne og skabe ro til vildtet.

 

Men hvordan anlægger du en remise?

 

Den rigtige placering

Det virker intuitivt, men inden hele processen kan påbegyndes, skal du være klar over hvor du ønsker at etablere din remise. Undersøg dit revir for mulige ledelinjer i naturen eller eventuelle naturligt vildtrige områder, som kunne være interessante at udvide eller udvikle. Foruden placering af remisen, kan du med fordel foretage undersøgelser af jorden du ønsker at plante i, da jordbunden kan være afgørende for sammensætningen af hvilke planter du kan få succes med i din remise. 

 

Størrelse og sammensætning

Når du har besluttet dig for, hvor på din bedrift du ønsker at etablere din remise, skal du have taget en beslutning om remisens størrelse og sammensætning. Dette er i de fleste tilfælde en mere krævende proces, da det tager lidt tid at studere den rigtige sammensætning af planter og deres placering. Nedenfor ses et eksempel på en remise der er omkring 1 hektar i størrelse og som er delt op i 5 rækker i yderkanten, bestående af henholdsvis; krybende pil, slåen, benved, mirabel og bånd pil.

img

Fordelen ved anvendelsen af disse 5 arter er deres hårdførhed overfor vind og frost, og samtidigt er disse planter i høj grad overlappende i højden. Den overlappende højde i en veletableret remise som denne, vil være medvirke til at løfte vinden hen over den allerede i forvejen etablerede sø, som har været udgangspunkt for remisen, da der forefindes en god bestand af vildænder i området. I kernen af remisen etableres den nordlige del med rødgran for at skabe yderligere læ, da denne holder sine nåle hele året og derfor kan være afgørende for vildtremisens betydning i vintermånederne. Foruden rødgranen vil der blive plantet en kombination af vildæble og hybenrose i kernen for at skabe naturlig fødegrundlag for biotopens vildt.

 

Økonomi

Ganske forståeligt vil langt de fleste gerne have et overslag på, hvad et projekt som det ovenstående vil koste. Af skemaet nedenfor ses en oversigt over opbygningen af remisen, med antal planter der påkræves, prisen på planterne, planternes størrelse ved udvokset tilstand, længden mellem planterne ved etablering samt om der kan være tale om tilskudsberettiget plantevalg.

img
Tabellen er udarbejdet af Openlands, og med nuværende 2022 priser

Ved en etablering af vildtremisen uden professionel hjælp, vil planterne koste omkring 16.610,50 kr. inklusiv moms. Hvis du har interesse i at undersøg mulighederne for at modtage tilskud til dit projekt, kan du med fordel undersøge naturstyrelsens tiltag “Plant for vildtet”, som yder tilskud til over 35 forskellige plantearter. Af de 8 valgte planter i denne remise er 4 af dem tilskudsberettiget i denne ordning, og vil derfor give en samlet besparelse på 5.078,25 kr. Altså vil remisen ved denne ordning koste 11.532,25 kr. inklusiv moms. Dette er dog blot for planterne, og kræver at man selv kan skaffe de nødvendige maskiner. Hvis der alternativt ønskes professionel hjælp til at anlægge en remise, kan dette gøres for mellem 25.000-50.000kr. pr hektar eksklusiv moms, afhængigt af hvor kompleks din remise er. I denne ordning vil en konsulent vejlede dig i forbindelse med valg af planer, opbygning, samt etableringen og efterfølgende vejledning i vedligeholdelse af remisen.

 

Foruden naturstyrelsens tilskudsordning, findes der andre både offentlige og private tilskudsordninger. Herunder kan nævnes Landbrugsstyrelsen, som tilbyder tilskud ved remiser større end 2 hektar. Landbrugsstyrelsen tilbyder mellem 16.000 kr. og 32.000 kr. i tilskud, alt efter hvilken type skov der er tale om. Det er for hovedparten af tilskudsordningerne et krav, at man som lodsejer får registreret sin remise/skovrejsning som fredskov, da dette freder biotopen for eftertiden og der kan derfor ikke fældes i beplantningen uden at der genplantes. Det er relevant at nævne at det desværre ikke er muligt at kombinere tilskudsordninger. Det er samtidigt også relevant at tilføje, at din grundbetaling (tidligere omtalt som hektarstøtte) ikke vil blive inddraget som følge af vildtremisen, og du er derfor stadig berettiget omkring 1.500 kr. pr hektar årligt.

Godkendelse af vildtremise

Når du har udarbejdet dine planer for vildtremisen, indetegner du remisen på et kort og laver en udførlig beskrivelse af remisens hensigt og omfang. Dette indsendes til den respektive kommune som remisen ønskes etableret i. Dette er et krav, da kommunen er bekendt med eventuelle bestemmelser for området, herunder om skovrejsning er uønsket. En vildtremise større end 0,5 hektar opfattes som skovrejsning. Hvis der er tale om uønsket skovrejsning i området, er det også kommunen der udsteder eventuel dispensation. Som hovedregel er alle etablerede søer i Danmark omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, som påbyder lodsejeren mod at ændre i tilstanden af søen. Dette er også gældende for remisen i dette eksempel, hvor kommunen i de fleste tilfælde foretager en beslutning på baggrund af den enkelte sag. Som udgangspunkt kan det lade sig gøre at etablere en remise omkring en sø som denne, men kommunen vil med stor sandsynlighed stille krav til eventuelt plantevalg, eller sætte afstandskrav fra nærmeste beplantning til søen. Dette gøres fordi en beplantning nær søen vil skabe ændring af tilstanden, da skyggelægning på søen vil ændre søens karakter. Det er blandt andet disse foranstaltninger som kommunen undersøger i de 4 uger fra anmodningen er sendt til at der skal være kommet en afgørelse. Hvis ikke kommunen henvender sig indenfor perioden, er godkendelsen givet, og du har nu som lodsejer 5 år til at påbegynde etableringen. Alternativt frafalder godkendelsen og en ny ansøgningsproces skal igangsættes.

 

Hvis ikke du selv har tiden eller de nødvendige remedier, kan du med fordel tage kontakt til en landbrugs- eller vildtkonsulent, som kan hjælpe dig i mål med dine drømme for dit revir. Uanset omfanget på dit projekt eller dine spørgsmål, vil det være gavnligt at have en sparringspartner igennem processen, og vi anbefaler derfor at du overvejer at bruge en konsulent ved påbegyndelsen af din vildtremise.

 

I Openlands håber vi at du har fået et overblik over de mange muligheder der findes for vildtpleje i det åbne landskab, samt muligvis har fået vækket interessen for nogle af tiltagende. Med et øget fokus på vildtpleje vil biodiversiteten på dit revir forøges, og du vil derfor opleve en fremgang i vildtbestanden, og i sidste ende få en rigere jagt.

img
Bemærk de mange veksler der fører til / fra remisen