En af dansk jagts kronjuveler
Der eksisterer ikke to ens jægere og der er derfor heller ikke én opskrift på hvad den største jagtoplevelse indeholder. Ikke to trofæer er ens. Ej heller kan vildtet sammenlignes og måles på oplevelsesværdien. Det står dog for mange jæger som en milepæl i livet at opleve skovens konge. Brunstjagt på kronhjorten er for mange danske jægere den ultimative jagt- og naturoplevelse, og mange ønsker at pryde sit hjem med det mindeværdige trofæ, og de store følelser forbundet med oplevelsen. Dette unikke dyr og jagten herpå i brunsten, i september og oktober, omtales af mange som kongejagten. Har man først oplevet kronhjortens brunst på den frie vildtbane, så forstår man entusiasmen.
Den vigtigste sans i tusmørket

Den succesfulde brunstjagt på kronhjort fordrer ofte en høj grad af tålmodighed og  jagtkundskab. Traditionel brunstjagt på kronhjort starter før solopgang, hvor man som jæger er afhængig af samtlige sanser kroppen råder over. På dette tidspunkt af dagen er det dog særligt én sans man bør fokusere på nemlig hørelsen! De store pladshjorte anvender i brunsten de tidlige morgentimer til, at brøle skoven op og præstere over for områdets hinder, i håbet om at samle det stærkeste harem. Det er under denne seance, at jægeren med fordel kan lokalisere hjorten, og i ly af mørket forsøge at komme tættere på de store og sky dyr. En erfaren jæger vil med tiden opøve evnen til at vurdere størrelsen på kronhjorten udelukkende ved lyden af dyrets brøl. Ved solopgang pürscher jægeren sig frem gennem landskabet anført af lyden fra det majestætiske dyr. Hvis jægeren formår at komme frem og vurderer, at det er en skudbar hjort, er det ofte et kapløb mod tiden, da fritstående kronvildt ofte anvender lysets frembrud som et præg om, at det er på tide at søge ind i tættere bevoksning.

img
Kronhjortene er en stadig hyppigere lokal gæst

Brunstjagt på kronhjorten har længe været en god forretning for mange jagtrejsebureauer, da Polen og andre europæiske lande har store revier og bestande, hvortil mange jægere har rejst for at opleve denne fantastiske jagt. Det er dog ikke altid nødvendigt at rejse til udlandet for at opleve brunstjagt på kronhjort. I 2021-2022 sæsonen blev der skudt mere end 2.000 hjorte i Danmark. I særdeleshed de spektakulære områder omkring Vestjylland råder over nogle sublime bestande af krondyr, men antallet af kronvildt i Danmark stiger hvert år og kronvildt findes i dag steder, hvor de ikke fandtes tidligere. Dette giver rig mulighed for at danske jægere kan komme til at prøve kræfter med de store dyr i fædrelandet. Udfordringen består dog ofte i at kende til de rigtige lodsejere, der ønsker at bortforpagte deres revir mod betaling. Med Openlands har vi gjort det muligt at forbinde jægere med lodsejere, som ønsker at udleje deres jagt en enkelt dag af gangen, og dermed sikre den optimale afskydning af vildtet, hvorved netop de store hjorte for lov til at nå deres fulde potentiale både i relation til forplantning og trofæstørrelse. Lodsejeren bestemmer selv, hvornår jagten afholdes, hvor mange jæger der kan deltage, samt hvilken art og antal vildt, der må skydes. Målet med Openlands er at gøre det nemmere for jægere at komme på jagt, og samtidigt gøre det fleksibelt og interessant for lodsejere at leje deres jagt ud. På nuværende tidspunkt har vi flere muligheder for at komme på jagt efter kronhjort og andet klovbærende vildt. Jagterne bliver booket efter først-til-mølle princippet, så hvis du ikke allerede er blandt de flere end tusind jægere, der allerede har hentet vores app “openlands”, så skynd dig at finde den på App Store eller Google Play og gå på opdagelse – appen er gratis, og det koster ikke noget at drømme!

img